What psychology has to deal with must be something at rest that remains in a moving stillness, not something restless that is forever either producing itself or being repressed. But the enduring thing out of which sin constantly comes into being—not by necessity, for a becoming by necessity is a state, as for example the whole history of a plant is a state, but by freedom—this enduring thing, the predisposing presupposition, the real possibility of sin, is an object of psychology’s interest. What can occupy psychology, and what it can occupy itself with, is how sin can come into being, not that it comes into being. In its psychological interest it can bring matters so far that it is as if sin were there, but the next thing, that it is there, is qualitatively different from this. How this presupposition shows itself to careful psychological contemplation and observation as more and more pervasive, that is psychology’s interest; indeed, psychology will, as it were, surrender to the illusion that sin is thereby present. But this last illusion is psychology’s impotence, which shows that it has served its term.
Hvad Psychologien skal have med at gjøre maa være et Hvilende, der forbliver i bevæget Rolighed, ikke et Uroligt, der bestandigt enten producerer sig selv eller reprimeres. Men det Blivende, det, hvoraf Synden bestandig vorder, ikke med Nødvendighed; thi en Vorden med Nødvendighed er en Tilstand, som f. Ex. Plantens hele Historie er en Tilstand, men med Frihed, dette Blivende, den disponerende Forudsætning, Syndens reale Mulighed, det er en Gjenstand for Psychologiens Interesse. Det, der kan beskæftige Psychologien og hvormed den kan beskæftige sig, er, hvorledes Synden kan blive til, ikke at den bliver til. Den kan i sin psychologiske Interesse bringe det saavidt, at det er som var Synden der, men det Næste, at den er der, er qualitativt forskjelligt fra dette. Hvorledes nu denne Forudsætning for den psychologiske omhyggelige Contemplation og Iagttagelse viser sig mere og mere omsiggribende, det er Psychologiens Interesse, ja Psychologien vil ligesom hengive sig i den Skuffelse, at Synden hermed er til. Men denne sidste Skuffelse er Psychologiens Afmagt, der viser, at den har udtjent.
The Concept of Anxiety (SKS 4, 329)